For snart to år siden blev den shamanagtige sang, som havde ligget og luret i mig sluppet fri. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle med den, men instinktivt vidste jeg, at den skulle heale – mig selv og andre.

Jeg havde et stykke tid vidst, at det jeg skulle, var at bruge min hals/stemme til et eller andet eller hjælpe andre med halsproblemer, som jeg selv. I starten gik jeg derfor målrettet efter at coache folk, som havde jævnlige problemer med halsen (hæshed, halsbetændelse, de stille personer osv).

Men så blev min sang vækket af den sjælsskål, som jeg fortæller om i videoen. I starten var det som om, at det var en lyd, som havde været lukket inde i alt for lang tid og derfor blev råbt/skreget ud. En slags primalskrig. Hvor lyden blev trukket så langt ud som muligt, indtil jeg ikke havde mere luft.

Det er længe siden, at jeg sidst har set videoen, men jeg er så glad for, at jeg i sin tid dokumenterede min første offentlige Sjælssang. Min ursang. Min shamansang.

Det var det første skridt. Men det har ikke været nemt at tage de næste. Siden mit første sang, har jeg skulle tage ejerskab og det har krævet nogle tilløb og tanker om, at det simpelthen var for mærkeligt, og at jeg skulle droppe det.

Det har jeg heldigvis ikke. Nu ved jeg, at min Sjælssang er dybt healende for dem jeg synger for. For jeg synger ikke bare nogle tilfældige lyde. Jeg synger lige præcis de lyde, som den jeg synger for har brug for.

The post Den spæde start med Sjælssang first appeared on Healing med lyssprog.

Indlægget Den spæde start med Sjælssang blev først udgivet på Healing med lyssprog.

Søndagens foredrag skulle være om eftermiddagen kl. 15-17. Jeg var så nervøs om formiddagen, at jeg kun kunne trække vejret overfladisk. Så jeg satte mig ned og lavede Fra Ego til Væren-meditation. Det var simpelthen magisk, for jeg kunne trække vejret ned i maven igen. Jeg havde forventet, at jeg skulle høre meditationen igen, inden jeg skulle på scenen, men det var slet ikke nødvendigt. Selvfølgelig var jeg lidt nervøs, men slet ikke, som jeg har været andre gange.

Jeg havde ikke et manuskript at følge, men havde dog nogle pejlemærker. Men det var fra hjertet, det der kom ud.
Jeg startede anden halvdel (efter pausen) med at lave en kort meditation for tilhørerne og sang sjælssang for dem. Det er kraftfuld sang fra hjertet uden tekst. Jeg var slet ikke nervøs eller flov (for det kan altså være mærkeligt at høre på 🙂 ) Jeg kunne godt se på de nordjyske damer, at det var lidt for mærkeligt for dem. Men jeg hvilede så meget i mig selv, at jeg kunne lave sjov med det.

Til sidst var der spørgerunde. Normalt hader jeg sådan noget, for jeg er bange for, at jeg ikke har svarene. Jeg plejer også at svare meget kort og præcist og kun på det, der bliver spurgt om. Men jeg tillod mig selv at være stille og lytte indad. Jeg gav dem mere, end de spurgte om og det var så fantastisk at give mig selv lov til at være i det. Det slog mig, at jeg faktisk var vild med at stå og tale i mikrofonen (jeg har aldrig talt i mikrofon før og bryder mig ikke om at blive blæst ud af højtalerne). Jeg turde at være sjov og fortælle Niels Hausgaard-agtige anekdoter og jeg nød det!  Mit liv har været så fuld af frygt og det er vidunderligt at opdage, at jeg ikke har noget at være bange for.

Min sjæl vil være legende og have tillid til andre. Og jeg er KLAR til flere foredrag <3

The post At smide nervøsiteten og holde foredrag first appeared on Healing med lyssprog.

Indlægget At smide nervøsiteten og holde foredrag blev først udgivet på Healing med lyssprog.

Så jeg har undret mig, for var det at holde foredrag, så alligevel ikke udenfor min komfortzone? Har jeg stået foran flere mennesker tilstrækkeligt mange gange for at fortælle noget, til at det ikke længere udløser nervøsitet? Var det fordi det kun var 7 personer, jeg holdt foredrag for? Eller var det fordi, jeg var forberedt?

2 uger forinden havde jeg også holdt foredrag. Det var for en  8. klasse, hvor jeg havde haft få timers forberedelsestid. Der var jeg nervøs! I starten af foredraget havde jeg bævrende stemme og rystende hænder og flere gange under foredraget, måtte jeg have mig en mundfuld vand.

Kan man virkelig efter så få gange blive fortrolig med det, at stå foran en flok og holde foredrag? Er det ikke vildt at tænke på? Hvorfor går vi så rundt og er SÅ bange for at træde ud af vores komfortzone? Vil du ikke hellere derover, hvor magien sker?

Jeg er i hvert fald blevet modigere!

Skal vi sammen finde ud af, hvor høj din mur er mellem din komfortzone og din magi-zone? Skal vi ikke bare gå i gang med at bryde muren ned, så det ikke er så uoverstigeligt at få det liv du allerhelst vil leve?

/Aurora

The post Her sker magien! first appeared on Healing med lyssprog.

Indlægget Her sker magien! blev først udgivet på Healing med lyssprog.