Den spæde start med Sjælssang


Komfortzone / torsdag, september 5th, 2019

Jeg blev spurgt om i går, hvordan min sang er anderledes nu, i forhold til da jeg startede.

For snart to år siden blev den shamanagtige sang, som havde ligget og luret i mig sluppet fri. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle med den, men instinktivt vidste jeg, at den skulle heale – mig selv og andre.

Jeg havde et stykke tid vidst, at det jeg skulle, var at bruge min hals/stemme til et eller andet eller hjælpe andre med halsproblemer, som jeg selv. I starten gik jeg derfor målrettet efter at coache folk, som havde jævnlige problemer med halsen (hæshed, halsbetændelse, de stille personer osv).

Men så blev min sang vækket af den sjælsskål, som jeg fortæller om i videoen. I starten var det som om, at det var en lyd, som havde været lukket inde i alt for lang tid og derfor blev råbt/skreget ud. En slags primalskrig. Hvor lyden blev trukket så langt ud som muligt, indtil jeg ikke havde mere luft.

Det er længe siden, at jeg sidst har set videoen, men jeg er så glad for, at jeg i sin tid dokumenterede min første offentlige Sjælssang. Min ursang. Min shamansang.

Det var det første skridt. Men det har ikke været nemt at tage de næste. Siden mit første sang, har jeg skulle tage ejerskab og det har krævet nogle tilløb og tanker om, at det simpelthen var for mærkeligt, og at jeg skulle droppe det.

Det har jeg heldigvis ikke. Nu ved jeg, at min Sjælssang er dybt healende for dem jeg synger for. For jeg synger ikke bare nogle tilfældige lyde. Jeg synger lige præcis de lyde, som den jeg synger for har brug for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *