Hvad er Sjælssang og lyssprog?

Sjælssang er kanaliseret vokallydhealing. Jeg tuner ind på dig og lyder de lyde, som din krop og især sjæl har brug for.
Lyssprog er højfrekvent sprog, som Sjælen genkender. Jeg arbejder med en kombination af vokallyd og lyssprog.
Lyssprog har flere udtryk. Det jeg gør er at tale, synge, skrive tegn og skabe Fimoler-figurer.

Under en session synger jeg kun healende lyde og taler lyssprog

Det er healende lyde, som jeg kanalisere fra din Sjæl. Det kan også være fra højere bevidstheder, energier, Spirit, forfædre, guider, engle, feer o.l.

Vokallydene og lyssproget er altså ikke noget, som jeg bare finder på eller gætter mig frem til. Jeg tuner ind på dig og lader lige præcis de lyde eller ord, som kommer til mig flyde ud. Det er altid spændende, hvilke lyde, der dannes i min hals. Det har været alt fra høje, voldsomme lyde og stille, smukke vuggeviseagtige vokalsange. Det har været dyre- og fuglelyde og andre naturlyde og det har været ord, jeg synger eller siger.

Lyssproget er kommet mere og mere til mig. Det startede for alvor i 2020, hvor jeg begyndte at tale sprog ‘fra en anden verden’. Det er sprog, som skifter ‘dialekt’ afhængig af, hvem jeg tuner ind på.

Hvad gør Sjælsang og lyssprog?
Sjælssang og lyssprog arbejder på flere planer:
1)
Arbejder med din sjæl.
Det, som flere oplever, når jeg synger lyde eller taler lyssprog er, at Sjælen vækkes eller bliver genkendt. Sjælssangen rammer noget i dig og vækker det, som du VAR (i tidligere liv) og som du selvfølgelig også ER i dette liv, men kan blot ikke huske det. Du vil opleve det, som en længsel, der forløses.
Du vil måske opleve, at du selv får clairvoyante svar eller indsigter fra din sjæl/guider/engle.
Jeg har mest erfaring med, at det er mennesker, som i forvejen er spirituelt udviklede, som oplever ovenstående på sjæleligt plan.

2)
Healer fysisk, psykisk og energetisk, dvs.:
✨ Traumer, sorg, vrede o.l. heales
✨ Oplevelsen af, at fysiske smerter forsvinder
✨ Chakraer aktiveres
✨ Der skabes ro og balance i krop og hoved
✨ Blokeret energi og ubalancer fjernes

Hvorfor synger jeg Sjælssang?

I 2017, under restitutionen efter stress, mærkede jeg pludselig en trang til at synge noget, der kunne minde om grønlandsk trommesang. På en eller anden måde følte jeg, at det var helt naturligt pga. mine grønlandske aner. Men jeg glemte sangen igen. 4 måneder efter købte jeg en healende sjælsskål på en helsemesse i Aarhus og den vækkede min evne indenfor vokallydhealing med et kæmpe brag.

Siden da har jeg udforsket lydens healende evner via 1:1-sessioner, online events og gruppeevents.

I starten lød det som primalskrig, hvor det var meget lange, høje lyde. Det var nemlig MIN lyd, der skulle ud. Siden er det blevet til en kombination af vokallyde og ‘sprog’ – Sjælssang og lyssprog.

Når jeg tuner ind på en klient, er jeg altid spændt på, hvilke lyde, der kommer ud. Jeg har videregivet stille hvisken og vuggeviser, kanaliserede ord, dyre-, fugle-, og naturlyde, englesang, drage- og bjørnebrøl, fjollede, glade lyde, groundende lyde samt lyssprog i forskellige ‘dialekter’.

Jeg skriver også lyssprog eller lyskoder og har gjort det siden januar 2019.

Sjælssang og lyssprog er højfrekvent energi, som kroppen mærker og Sjælen genkender. Det kan ikke oversættes. Det skal opleves!

Kh Aurora Malene

Har du brug for en session?
Jeg tilbyder online 1:1-sessioner over Messenger Videoopkald.