“Jeg græd f.eks. da vi var i biografen og se Coco, så du ikke det?” Nej, det havde hun ikke set, for hun var så optaget af filmen… “Men jeg græder nu også mest fordi, jeg bliver rørt over noget, fordi mit hjerte (sjæl) godt kan lide det, jeg ser, hører eller føler…”.

For nogle år tilbage kunne jeg virkelig blive sur på mig selv, når jeg forvandlede mig til en tudeprinsesse.
Jeg kæmpede febrilsk mod tårerne. Bed ordene i mig i stedet og fik en stor klump i halsen.
Jeg holdt min kæft af frygt for at tabe ansigt. Men hvem var det, jeg kunne risikere at tabe ansigt overfor?
Hvorfor var det så forfærdeligt at vise følelser?
Men jeg frygtede simpelthen andres reaktion. Jeg ville ikke ynkes!
Måske var jeg bange for, at de så ikke ville respektere mig og derfor ikke elske mig…

I dag har jeg så tudet 3 gange – uden at jeg blev sur på mig selv.
I stedet for at blive sur på mit tuderi er jeg begyndt at blive nysgerrig på den.
Hvorfor græder jeg? Hvor sidder gråden i kroppen?
Det er blot et tegn fra min sjæl om, at mit hjete er pivåbent og bare skal bruges.
Mine tårer er healing. Healing af mit hjerte, som i alt for langt tid har været lukket.
Jeg er ikke længere flov over mine tårer eller min sårbarhed.

Så hvad har jeg tudet over i dag, tænker du måske?

• Jeg har tudet under min meditation, fordi jeg bare er så taknemmelig for at jeg kan mærke mig selv og mine følelser.
• Jeg har tudet under min englekorttrækning i formiddags, hvilket jeg tit gør, når jeg trækker et kort, som bare rammer plet.
• Jeg har tudet fordi, mine plejeforældre kom på uanmeldt visit og havde en kage med. Jeg var bare så glad for at se dem, for hvis der er nogen, som jeg virkelig har holdt væk i en arms længde de sidste år, så er det dem.
  Jeg har følt mig som det største offer, fordi jeg ikke følte mig forstået, men jeg gav dem aldrig lov til at forstå mig, fordi jeg bare holdt min kæft og var sur på dem. Men jeg skulle igennem min proces først, hvor jeg skulle ind i mig selv og forstå min nye verden. Mit nye jeg.

Så jeg græd og stod ved min gråd, gav dem et stort knus, mens jeg fortalte, at jeg var glad for, at de kom på besøg.

Så hvad mon der ville ske, hvis vi allesammen græd, når vi havde lyst til at græde?
Gråd åbner vores eget og andres hjerter. Smelter panseret væk, så vi bare kan VÆRE sammen, uden forventninger.

Så hvorfor græder voksne aldrig?
Mit svar til min datter skulle måske have været: Fordi vi ikke tør… Og det er da den mest tåbelige grund 😉
Så bare giv los og tud.

/Aurora Malene

The post Hvorfor græder voksne aldrig? first appeared on Healing med lyssprog.

Indlægget Hvorfor græder voksne aldrig? blev først udgivet på Healing med lyssprog.

Jeg har meget svært ved at beskrive det, for det var en følelse med flere underfølelser. Jeg følte mig både ensom og stærk på samme tid, og så var der en enorm følelse af taknemmelighed over at mærke ensomhedsfølelsen.

Jeg har vel altid været selektivt ensom

Som voksen er det i hvertfald gået op for mig, at jeg både er introvert og sensitiv og at jeg har meget svært ved at knytte mig til andre mennesker og tale om følelser. Jeg har altid haft nemt ved at lære nye mennesker at kende, men helst rolige typer (som jeg selv), for jeg er ikke god til ekstroverte typer. Mine erfaringer siger mig, at de overskrider mine grænser, jeg kan ikke være mig selv og så ‘larmer’ de. Jeg er heldigvis blevet bedre til at håndtere dem, men de er sundest for mig i små doser – især hvis det er tromletyper 🙂 Jeg er bestemt ikke god i større forsamlinger og kan miste energien på forhånd, når kalenderen ser lidt for booket ud i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne komme til sagen med det samme

Vi har alle været gennem kriser (mere eller mindre) og vi kommer som regel styrket ud af krisen. Min største krise, var da jeg som 28 årig mistede min daværende kæreste pga. selvmord. Jeg blev stærkere, men også enormt ‘svag’, fordi jeg ikke længere kunne lukke mine følelser nede. Min sensitive personlighed var blevet vækket. Jeg blev taknemmelig for livet og opmærksom på nuet. Så nu tuder jeg, når folk gør gode gerninger, men også over den afstumpede virkelighed, som folder sig ud i nyhedsudsendelser og sociale medier. Jeg er blevet endnu mere selektiv overfor mennesker, for jeg orker ikke overfladiskhed og brok. Jeg vil under huden på folk ret hurtigt. For mig er small-talk er spild af tid, men selvfølgelig en nødvendighed…

Brok eller taknemmelighed?

Brok ødelægger mit humør, for brok smitter! Hver gang jeg hører brok i mine nærmeste omgivelser. Jeg øver mig i at gøre folk opmærksomme på, når de brokker sig, men der er lang vej endnu, for konflikter er udenfor min komfortzone. I stedet vokser der en kæmpe klump af ord i mig, som ikke kommer ud. Jeg sidder bare og venter på en mulighed for at komme væk. Jeg er i flugtmodus. Jeg lytter ikke.

Jeg vil meget hellere høre, hvad der gør dem glade. Hvad der beriger deres liv og tankevirksomhed. Hvad der fylder dem med taknemmelighed. Hvad der har været det bedste i løbet af deres dag. For det man sender ud, får man mere af…

Billede: Jeg trak et englekort til dette indlæg. Hvilken energi får du af det? 🙂 

The post Jeg vågnede kl. 4.15 i morges og følte mig ensom og taknemmelig på samme tid first appeared on Healing med lyssprog.

Indlægget Jeg vågnede kl. 4.15 i morges og følte mig ensom og taknemmelig på samme tid blev først udgivet på Healing med lyssprog.

Jeg skulle egentlig have været bortadobteret…  I går var jeg derfor på road trip til Vestjylland 42 år tilbage i tiden, med min biologiske mor. Min dejlige mor, mit forbillede, som havde sine grunde til at være nødt til at give mig bort. Hun fortrød heldigvis og hentede mig en sen aften for snart 42 år siden på det spædbørnehjem, hvor jeg havde været den første uge af mit liv.

I Vestjylland bor en nu 81-årig kvinde, som i sin tid tog min mor under vingerne, da hun stod i sit livs aller sværeste situation, nemlig at bære sit kærlighedsbarn i maven og med smerten om, at hun ikke kunne beholde det.

I dagene mens jeg var på spædbørnehjemmet, hørte min mor hver morgen et spædbarn der græd. Hun prøvede at skubbe det fra sig, men til sidst kunne hun ikke holde det ud mere. Kvindens mand, som også var clairvoyant medium, fik arrangeret en seance, hvor flere deltog og kunne få clairvoyante svar. På et tidspunkt er der en mand, som spørger om noget, men istedet kommer et svar igennem til min mor: “Din livsfrugt kalder!” Herefter kunne det kun gå for langsomt med at hente mig! Kvinden fortalte mig, at det havde været et utroligt rørende og uforglemmeligt øjeblik, da min mor og jeg blev forenet igen. Jeg havde nemlig rakt mine hænder op til min mor!

Det har virkelig været forløsende for mig at få den indsigt. For jeg ved nu, at jeg BLEV LYTTET til! Min kalden BLEV HØRT!

Og hvis jeg blev hørt den gang, så kan jeg også blive hørt og lyttet til fra nu af. Jeg skal ikke være bange for at sige det, jeg har på hjerte. For hvad er det værste, der kan ske?

Jeg tror, at mange folk omkring mig har været irriterede over, at jeg tit er klappet i som en østers. Det er især, når jeg føler mig kritiseret eller mine grænser er blevet overskredet. Jeg er virkelig så konfliktsky i visse situationer, at jeg hellere vil tie end at fortælle, om mine følelser og tanker af frygt for den andens reaktion. Det er nemlig ikke nemt at være rationel i kampens hede, for jeg går til modangreb, og bagefter har jeg det SÅ skidt med det. Så jeg vælger at tie af kærlighed og respekt for den anden. Men det løser jo intet… Det eneste jeg har fået ud af det, er problemer med hals og stemme.

I mit tidligere coachingarbejde med folk med lignende udfordringer, har jeg følt, at jeg har fået stillet et kæmpe spejl op foran mig. Det er en gave at kunne hjælpe andre med at få en indsigt i, hvad deres hals/stemme prøver at fortælle dem. For det er jo det samme min hals har prøvet at fortælle mig de sidste mange år! Vi kan hjælpe hinanden videre, så vi ikke føler os alene og mærkelige 🙂

På stranden i går var jeg ovenud lykkelig, som Fugl Phønix, der rejser sig op fra asken, følte jeg mig genfødt, klar til et nyt liv løst af mine egne bånd, med en tro på, at jeg kan alt!

For jeg har lyttet til mig selv – og ikke mindst endelig fået sagt JEG ELSKER DIG, MOR <3

– og jeg elsker mig <3

/Aurora Malene

The post Jeg elsker dig, mor! first appeared on Healing med lyssprog.

Indlægget Jeg elsker dig, mor! blev først udgivet på Healing med lyssprog.

Det var ikke en særlig stor artikel, men den har sat det største aftryk i min måde at leve mit liv på.

Journalisten spurgte blandt andet de udvalgte rejsende om, hvad der havde været den bedste oplevelse i løbet af dagen og det slog mig, at hvis nogen havde spurgt mig om det, så ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare. Jeg blev så chokeret over denne opdagelse, at jeg brød jeg ud i gråd. Kunne det virkelig passe, at der ikke var bare en lille bitte ting, som havde gjort  mig glad i løbet af dagen??

På daværende tidspunkt var jeg i det sorteste hul, jeg nogensinde har været i. 4 måneder forinden, 3 dage før min 29 års fødselsdag, havde min daværende kæreste gennem 3 år nemlig valgt at tage sit eget liv. De første måneder husker jeg ikke meget fra, men efterhånden som det blev efterår og vinter sneg mørket sig ind på mig og lukkede ned for mit lys. Og jeg kunne ikke en gang komme i tanke om, hvad der havde været det bedste i løbet af dagen…

Den dag, hvor jeg havde læst artiklen og tudet færdig, besluttede jeg mig for, hver aften at sige 3 ting højt, som havde gjort min dag god, uanset hvor bagatelagtige de havde været.

I dag 12 år efter gør det stadig. Og i aften vil jeg blandt andet kunne sige, at det bedste har været at stå ude på terrassen i læ for blæsevejret i 10 min. med solstråler i ansigtet.

Hvad har været det bedste for dig i dag?

/Aurora

The post De 3 bedste ting first appeared on Healing med lyssprog.

Indlægget De 3 bedste ting blev først udgivet på Healing med lyssprog.