Jeg vågnede kl. 4.15 i morges og følte mig ensom og taknemmelig på samme tid


Ensomhed, Glæde / mandag, maj 29th, 2017

Højere magtJeg vågnede kl. 4.15 i morges med den dybeste følelse af ensomhed. Min mand lå ved siden af mig og vores 2 piger lå i værelset ved siden af. Alle sov…

Jeg har meget svært ved at beskrive det, for det var en følelse med flere underfølelser. Jeg følte mig både ensom og stærk på samme tid, og så var der en enorm følelse af taknemmelighed over at mærke ensomhedsfølelsen.

Jeg har vel altid været selektivt ensom

Som voksen er det i hvertfald gået op for mig, at jeg både er introvert og sensitiv og at jeg har meget svært ved at knytte mig til andre mennesker og tale om følelser. Jeg har altid haft nemt ved at lære nye mennesker at kende, men helst rolige typer (som jeg selv), for jeg er ikke god til ekstroverte typer. Mine erfaringer siger mig, at de overskrider mine grænser, jeg kan ikke være mig selv og så ‘larmer’ de. Jeg er heldigvis blevet bedre til at håndtere dem, men de er sundest for mig i små doser – især hvis det er tromletyper 🙂 Jeg er bestemt ikke god i større forsamlinger og kan miste energien på forhånd, når kalenderen ser lidt for booket ud i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne komme til sagen med det samme

Vi har alle været gennem kriser (mere eller mindre) og vi kommer som regel styrket ud af krisen. Min største krise, var da jeg som 28 årig mistede min daværende kæreste pga. selvmord. Jeg blev stærkere, men også enormt ‘svag’, fordi jeg ikke længere kunne lukke mine følelser nede. Min sensitive personlighed var blevet vækket. Jeg blev taknemmelig for livet og opmærksom på nuet. Så nu tuder jeg, når folk gør gode gerninger, men også over den afstumpede virkelighed, som folder sig ud i nyhedsudsendelser og sociale medier. Jeg er blevet endnu mere selektiv overfor mennesker, for jeg orker ikke overfladiskhed og brok. Jeg vil under huden på folk ret hurtigt. For mig er small-talk er spild af tid, men selvfølgelig en nødvendighed…

Brok eller taknemmelighed?

Brok ødelægger mit humør, for brok smitter! Hver gang jeg hører brok i mine nærmeste omgivelser. Jeg øver mig i at gøre folk opmærksomme på, når de brokker sig, men der er lang vej endnu, for konflikter er udenfor min komfortzone. I stedet vokser der en kæmpe klump af ord i mig, som ikke kommer ud. Jeg sidder bare og venter på en mulighed for at komme væk. Jeg er i flugtmodus. Jeg lytter ikke.

Jeg vil meget hellere høre, hvad der gør dem glade. Hvad der beriger deres liv og tankevirksomhed. Hvad der fylder dem med taknemmelighed. Hvad der har været det bedste i løbet af deres dag. For det man sender ud, får man mere af…

Billede: Jeg trak et englekort til dette indlæg. Hvilken energi får du af det? 🙂