Lava love


Kærlighed, Spiritualitet / tirsdag, juli 11th, 2017

Lava loveJeg har været nede i lave vibrationer i en længere periode. Det kan virkelig være svært at komme op igen. Især når jeg ikke ved, hvad det skyldtes. Jeg har været frustreret over, at jeg ikke kan få noget til at lykkes. Jeg har nemlig glemt at handle fra hjertet. For hvad har mit hjerte brug for?

I en meditation så jeg en undersøisk vulkan for mig, hvor der blev presset lava ud af sprækker. Lava, som stivnede i kontakt med havet. Jeg tolkede det som mine følelser, som hurtigt blev omdannet til hårde sten og hobede sig op under overfladen uden at blive set.

Jeg kan vælge at lade stenene forblive hårde, uigennemtrængelige klumper og aldrig lade mine følelser komme op til overfladen. Men jeg vælger at se på dem, som starten på et nyt liv – nyt land for nye livgivende følelser. Jeg åbner derfor mit hjerte, så der ud af sprækkerne kan flyde nyt liv og en overflod af kærlighed. Det er det, mit hjerte har brug for ❤️