Light code januar 2019


Light code, Sjælssang / torsdag, januar 10th, 2019

Sidst i 2018 kunne jeg mærke en trang til at tegne blindtegning (min egen form for light code-art), mens jeg sang sjælssang. Inden jeg begyndte at lave light code-tegninger, tænkte jeg ikke over min gestik under sangen. Nu ved jeg, at tegneriet skulle gøre mig opmærksom på mine hænders bevægelse og virkelig bruge hændernes bevægelse til at forstærke healingen under sangen.

Jeg lagde nemlig mærke til på et tidspunkt, hvor jeg skulle synge til en kollegas workshop, at gestikken gjorde min sang mere håndgribelig, at jeg bedre kunne ‘sætte ord’ på, hvad jeg gjorde. På et tidspunkt bevægede mine hænder sig, så det forestillede, at jeg skubbede en af deltagernes hjerte ud fra ryggen, så jeg kunne fange det med min venstre hånd foran hendes bryst. Tage hendes hjerte i min favn, overøse det med kærlighed og efterfølgende give det tilbage til hende. Og hun kunne virkelig MÆRKE varmen brede sig i hende fra hjertet ❤️

Jeg ved ikke helt, hvad jeg ellers skal bruge tegningerne til, men nogle personer har mærket healing, når de ser på tegningerne – især når jeg på forhånd har ‘kodet’ tegningerne med eks. healing af halschakra.

Derfor vil jeg af og til eksperimentere med light code-læsninger, hvor jeg lægger to tegninger op på min Facebook-side. Du kan således mærke ind i, hvilken tegning du tiltrækkes af og efterfølgende laver jeg kanaliseret vokallydsang til hver tegning.

Tegningerne herunder blev offenliggjort d. 7/1-2019 på min Facebook-side og sjælssangen kanaliseret d. 10. januar 2019. Jeg ville egentlig gerne skrive det ned, som jeg fik ned under sangen, men vil ikke lægge en bestemt følelse eller oplevelse ned over dig, så du føler, at du skal mærke eller se lige præcis DET.

Derfor er det op til DIG at mærke, hvad sangen gør ved DIG. Hvordan føles det i kroppen? Opstår der ubehag ved bestemte toner? Hvad dukker der op i dig under ubehaget? Hvad vil din krop fortælle dig? Får du billeder, ord eller farver ned? Osv…

 

Billede 1
Se sangen til tegning 1 på YouTube

 

 

 

 

 

 

 

Billede 2

Se sangen til tegning 2 på YouTube