Jeg ledte efter et gammelt opslag fra min Facebook-side, som jeg havde brug for at læse igen. Og jeg tænkte, at jeg nok ikke var den eneste, der kunne bruge opslaget igen, så nu kommer den på min blog.
Står du ligesom jeg i den situation, hvor du har arbejdet personligt med noget i lang tid?
Du siger måske til dig selv eller andre siger, at NU MÅ du da være kommet videre?!
Underforstået: nu har du vist tærsket nok langhalm på det!!
Men personlig udvikling er absolut ikke en lineær proces!
Da jeg gik på universitetet arbejdede vi ud fra metoden om den hermeneutiske spiral. Man starter ét sted med den viden og erfaring man har. Så arbejder man med et emne eller et problem, man søger viden og svar ved at læse litteratur om emnet og stiller spørgsmål.
Så hvis nogen spørger dig eller du måske slår dig selv oveni hovedet med, at hvorfor er du ikke er kommet videre, så spørg dig selv et af følgende spørgsmål:
1) Forsøger jeg at glemme fortiden, fordi den gør for ondt og derfor er ‘såret’ stadig åbent?
Og er jeg derfor ikke kommet videre, fordi jeg til stadighed trigges af noget, som får mit ‘sår’ til at springe op?
2) Er det fordi, jeg har fået ny viden eller fået inspiration via terapi, uddannelse, en bog og derfor ser jeg på mit sår med nye øjne og kræver nye svar (og derfor bliver jeg klandret for at grave i fortiden)?
Så hvor er du?
Går du op ad vindeltrappen og ser ting i et nyt perspektiv eller er du nede på jorden, hvor du med vold og magt prøver at kaste mere jord over det, du har begravet?
Billede lånt hos Fyns Smedejerns Trapper