Englemenneske


Sensitivitet / tirsdag, januar 24th, 2017

Willow tree - Angel's embrace

Vores ældste datter bliver nærmest panikangst, når hun skal have tøj på (og især om vinteren, når hun bør have mere tøj på og derfor kommer det til at stramme). Det skal være lige præcis de par leggins, de underbukser og de strømper. Det går meget godt, når hun kan få lov til at have det samme tøj på altid, men det skal jo vaskes en gang i mellem… Og når det er rent, så strammer underbukser og strømper igen.

Vi har opgivet at tvinge hende til at tage det tøj på, som generer hende, for det føles virkelig som overgreb. Vi voksne er trætte og kede af at skulle skælde ud, for det hjælper jo INTET, hun skriger og skaber sig jo ikke af ond mening. Hendes hud kan bare ikke holde det ud!

Det er svært, men vi har været nødsaget til at acceptere, at hun kun til nød vil have nogle bestemte strømper og underbukser på – også selvom det er vinter! Så hun kommer i leggins og en kjolebluse, der går over numsen samt hjemmesko i skolen og termostøvler på, når hun er ude. Heldigvis vil hun gerne bruge sin flyverdragt, men ingen hue eller vanter. Mantraet er ACCEPT, ACCEPT 🙂

Jeg har derfor været til kinesiolog, som surrogat for hende og det var en kæmpe lettelse. For vi har altid vist, at hun var særlig sensitiv (det med tøjet er kun én af udfordringerne), men jeg fik også bekræftet hvorfor. Hun er nemlig kun inkarneret 9% her på Jorden, dvs. at hun har en inkarnationsdybde på 9%. Hvis idealet er 100%, så kan man godt forestille sig, at hvis hun føler, at hun kun hører 9% til på Jorden, så er der en grund til at hun er utryg ved livet på Jorden. Kinesiologen kunne ligeledes fortælle, at hun også er det man kalder et englemenneske.

En af de ting, vi som forældre kan gøre er bl.a. at give hende homøpatisk medicin i form af Ferrum met. D30, som skal hjælpe med til at hun inkarnerer bedre. Posten har lige været her med dråberne, så jeg glæder mig til at kunne hjælpe og støtte vores lille englemenneske. Jeg vil gøre alt for at få min ældste datter til at føle sig tryg på Jorden og finde ind til, hvad hun og jeg skal lære af hinanden.

Denne oplevelse har blot bekræftet mig i, at jeg skal lære at heale i samarbejde med engle og på sigt arbejde med børn, som ikke trives, så jeg kan hjælpe med til, at de bliver SET og FORSTÅET.

Dette blogindlæg opstod, fordi jeg har et begyndende bygkorn under mit venstre øje og hver gang jeg ‘fejler’ noget, så slår jeg op i min ‘bibel’ af Inna Segal: Kroppens hemmelige sprog – din håndbog til healing og sundhed. 

S. 147, venstre øje: Har svært ved at se de gode ting i dit eget liv. Ser kun tilværelsens negative eller krævende sider.

Tak, min kære krop for at minde mig om, at lyset, glæden og kærligheden er lige her, i mit hjerte og i mine børn.

/Aurora Malene