Jeg kan! Jeg gør det!


Spiritualitet / søndag, januar 1st, 2017

cropped-IMG_20161206_144441536_HDR.jpg

Den 13. december havde jeg en regressions-session hos Schanne Hesselborg.

Det var nogle store spørgsmål, jeg ville have svar på… Hvorfor har jeg valgt dette liv? Hvad er mit livsformål? Hvad er min læring i dette liv? Hvordan får jeg tændt mit indre lys igen?

Det var en rejse fra én sjæl til en anden og jeg har aldrig oplevet noget smukkere…

Jeg bliver talt ned i en trance og oplever mig selv i en mørk klippehule. Jeg er 5 år og mørket har været mit hjem i alle årene, så det føles som om, at jeg ikke kan se. Efterhånden dukker der dog en lille lysende prik op, det er et hul i klippevæggen, hvor en lillebitte smule lys slipper ind og giver mig håb om, at jeg ikke er alene. Jeg bliver guidet til at bevæge mig mod en eventuel udgang, og efter et stykke tid kommer jeg til åbningen af klippehulen.

Jeg er nu 8 år. Klippehulens åbning er højere oppe end hulens ‘gulv’, jeg er for lille til at kravle op og klippevæggen er for glat. Jeg kan nå græsset, der falder ind i hulen, men hver gang jeg griber fat i græsset knækker det. Jeg er for lille til at komme ud, jeg skal vente, til jeg bliver 10 år…

Da jeg bliver 10 år, kan jeg endelig lige møve mig op og kravle ud af åbningen, men noget trækker mig tilbage og så bliver jeg 8 år igen. Jeg bliver guidet af Schanne til at sige til det, der holder mig nede at:

Jeg er stor nok til at se verden, det er mit ansvar!

Pludselig flyver jeg nærmest op ad hullet og løber alt, hvad jeg kan ud over stepperne. Jeg er en mand, en indianer, jeg er 25 år og er i ét med naturen. Jeg er helt alene, men jeg føler mig umådelig tryg. Min sjæl føles uendelig og jeg føler en enorm glæde.

Jeg bliver opslugt af blå-grøn lys, min højre side af kroppen snurrer nu. Det føles så smukt og overjordisk, at jeg slet ikke kan få et ord over mine læber, selvom Schanne spørger mig om noget. Jeg bliver så rørt, jeg kan slet ikke forstå, hvor denne følelse kommer fra. Tårer render ned ad kinderne og danner en lille sø i hvert øre. Jeg får en klump i halsen. Lyset fylder hele hovedet og presser på panden indefra. Jeg bliver bedt om at åbne mit tredje øje og lyset stråler ud af mig, der er ikke længere pres på indefra. Jeg er helt afslappet. Mit hjerte er en funklende diamant, som lyset skinner i. Diamanten bliver løftet op, får vinger og forsvinder op i himlen. Jeg bruger aldrig et ord, som guddommeligt, men det var det ord, som kom ud af min mund.

I det øjeblik, hvor mit hjerte bliver opslugt af det guddommelige, kommer jeg over i et stadie, hvor jeg føler mig tom. Jeg føler intet. Jeg er faktisk død, men det føles godt, som en ny start. Pludselig er det min venstre halvdel, der er aktiv og jeg omgives af et lyserødt skær. Jeg bliver spurgt, hvor jeg er, men kan slet ikke svare, der går flere minutter, hvor jeg bare er i et med en slags guddommelighed. Ord er ikke nødvendige. Jeg er ånd…

Jeg har haft slukket mit lys i alt for mange år, men nu tager jeg mit lys tilbage og tager ansvar for at være glad igen. Jeg har mødt min sjæl og den bekræfter mig i, at JEG ER LYS, jeg skal bare give mig selv lov til at skinne igen!

Jeg kan! Jeg gør det!

3 Replies to “Jeg kan! Jeg gør det!”

  1. Så smukt.
    Sidder med tåre der løber.
    Er stolt over at være vidne til din genopvågning. <3

    1. Det var en helt anden oplevelse, end da jeg prøvede regression første gang, hvor jeg bare var turist i et tidligere liv. Jeg blev inspireret til at tage en session igen efter at have læst et kapitel i min nye ‘bibel’ Lysarbejder i den nye tid af Rebecca Campbell (fra Psyke&Sjæl). Den kan virkelig anbefales <3

Comments are closed.