Sig nu noget for f…..!


Coaching, Hals / fredag, april 28th, 2017

Siger du det til dig selv – eller tænker det?

JEG kan nemlig virkelig blive frustreret på mig selv, når jeg efter en sammenkomst igen igen ikke har fået sagt noget, som betyder noget for MIG. At jeg igen har været passiv deltager til endnu en sammenkomst. Jeg har ladet andre om at stå for ‘underholdningen’…

Hvad er jeg så bange for, siden jeg ikke siger det, jeg allermest har lyst til?

  • Er jeg bange for, at den anden ikke kan håndtere min ærlighed?
  • Er jeg bange for at få kritik, fordi jeg viser min sårbarhed?
  • Er jeg bange for, at blive grint af?
  • Er jeg bange for ikke at blive lyttet til?
  • Er jeg bange for ikke at blive forstået?
  • Er jeg bange for at miste min følelsesmæssige kontrol, når jeg først åbner for slusen? Kommer jeg til at tude eller bliver jeg rasende?

Jeg har engang stået og skreget og trampet, som et barn hjemme hos mine forældre, fordi jeg simpelthen fik nok (jeg har været omkring de 40 år). Når jeg tænker tilbage på situationen, kan jeg se, at jeg ikke følte mig lyttet til, og at jeg følte, at mine grænser blev overskredet. Alt det, jeg havde bidt i mig kunne ikke være i min krop længere, så jeg eksploderede!

Jeg kan se, at jeg holder mange ting tilbage, fordi jeg på trods af, at mine værdier bliver trådt på, respekterer den anden så meget, at jeg ikke giver igen. Men hvor længe kan man blive ved? Skal man bide det i sig så længe, at det ender med, at man aldrig mere vil se sin familie eller ven? Eller skal man ‘bare’ sige fra på stedet (på en saglig måde), så der bliver ro på i systemet med det samme?

Har du ligesom jeg tænkt dig at tage dig selv alvorligt nu? Stoppe med at være bange for kritik, stoppe med at være bange for ikke at blive lyttet til. Stoppe med at være bange for ikke at blive taget alvorligt…

HalsJeg vil lige fastslå, at jeg ikke har i sinde at bilde dig ind, at jeg kan helbrede dig for struma eller anden stofskiftesygdom!! Jeg vil blot gøre opmærksom på, at problemer med halsen kan skyldes blokeringer i halschakra, som er centret for at udtrykke sig. Jeg ved, at JEG har svært ved at udtrykke mig, så for mit vedkommende er det der, jeg skal have fokus. Min hals ser sådan ud og jeg har tænkt mig, at den skal blive helt normal igen ved at styrke mit halschakra via god kommunikation. Jeg vil gerne hjælpe dig , som går og bider usagte ting i dig, så du ikke også kommer i samme situation. Så har du tænkt på, om din ‘klump’ i halsen, din evigt tilbagevendende halsbetændelse eller den rustne stemme kan have noget at gøre med din manglende kommunikation?
Skal vi finde ud af sammen, hvad du ikke får sagt?

Kontakt mig på auroramalenecarmen@gmail.com

Kh Aurora Malene

Ps. Der har været venlige sjæle, der har kommenteret på Facebook, at det lignende struma/myxødem. Jeg har skam også fået taget biopsi og fået den tjekket jævnligt i de 10 år, jeg har haft den. Der er ingen udsving ifht. stofskifte. Den generer mig ikke og så længe den ikke gør det, så skal den IKKE operereres! Jeg VED, at det for mit vedkommende er psykosomatisk. Læs også dette indlæg.