Lydhealing af halschakra


Sjælssang, Vokallydhealing / onsdag, maj 22nd, 2019

Jeg har endelig fået indkøbt optageudstyr, så jeg kan lave gode lydoptagelser af mine Sjælssange. Indtil videre har det været via mikrofonen på min telefon, men jeg har måtte indse, at lydkvaliteten simpelthen ikke er god nok. Det er fint nok, når jeg laver gratis videoer til min YouTube-kanal, men jeg vil gerne kunne optage Sjælssangene i forbindelse med sessioner samt kunne tilbyde personlige Sjælssange som mp3-lydfil.

Min første optagelse med mikrofonen blev en sjælssang for halschakra. Min hals har nemlig på det seneste slået mange knuder. Jeg bliver let hæs i disse dage og skal jævnligt hoste slim løs. Så derfor tager jeg min egen medicin og synger for halsen.

For selvom jeg har fået af vide af en healer, at jeg har et fantastisk halschakra, så er det også dér min største udforing er – især, når jeg ikke husker at lytte til den 🙂

Måske er du selv udfordret på dit halschakra:
Hæshed
– Jævnlig halsbetændelse
– Slim i halsen
– Følelse af trykken på/i halsen
– Struma
– Osv…

Lyt til lydfilen efter behov og mærk, hvad der sker fysisk, men også hvad der dukker op af tanker. Får du lyst til at hulke af gråd? Er der en trykken det for halsen? Er der slim, der løsnes?

Send mig gerne en mail og fortæl, hvad du mærker og oplever.

På min YouTube-kanal kan du se flere videoer med sjælssang. Der er også flere sjælssange for halschakraet 🙂 Denne sjælssang er den samme, som lydfilen herover, den er dog optaget med mobiltelefonen og er derfor i en dårligere lydkvalitet.