Lydfil mod tankemylder?


Vokallydhealing / tirsdag, februar 8th, 2022

Jeg havde en let trykken i panden, så jeg lavede en lydfil, hvor jeg fokuserede på trekantområdet i panden (tinding til tinding til næserod), bare for at se, hvad der skete.

Da jeg var færdig med at optage, mærkede jeg efter, hvad lyden havde gjort. Jeg havde faktisk ret svært ved at beskrive det, for det var som om, at jeg var i en tilstand af tanketomhed. Det var det eneste jeg kunne sige. Da jeg lyttede igen, sad jeg igen med samme følelse. Jeg var helt blank.

Derfor tænker jeg, om lydfilen kan bruges, hvis man lider af tankemylder? Måske kunne man lytte til den, inden man skulle sove? Eller inden meditation?

Lyt den endelig igennem og giv mig en tilbagemelding på, hvad du oplever? Om du oplever det samme, som jeg?

Luk øjnene, træk vejret dybt og koncentrer dig om det viste område.

Send mig en mail eller kommentér på blogindlægget.